oktober 30, 2007 19:42
Hej Jakob
Jeg må jo bare acceptere, at du ikke vil tage stilling til det konkrete spørgsmål.
Du har simpelthen en tyrkertro på, at IPCC gætter rigtigt med hensyn til fremtiden - selvom de ikke har gjort det med hensyn til nutiden.
I 1988 blev der spået en stigning på mindst 1 grad i 2010 - det bliver mellem 0,2-0,3 grad (altså skudt forbi med mere end 300%). Men det kan da være de er mere heldige fremover.
Jeg vil nu forsøge igen at afkræve dig et konkret svar på noget mht. klima - ukuelig, blåøjet optimist, som jeg er.
På jeres hjemmeside har I omtalt Al Gore´s film "An inconvenient thruth" som en film, der er god at få forstand af.
I siger, at de videnskabelige facts i filmen er i orden.
I England har High Court afsagt dom i en sag anlagt af en bekymret far. I sagen "Dimmock v Secretary of State" er filmen erklæret uegnet til at vise for skolebørn uden en vejledning til læreren om at opveje Al Gores ensidighed.
Dommeren fremhævede 9 punkter, der var direkte i strid med sandheden.
Punkt nr. 1
Påstanden om at vandstanden i verdenshavene vil stige med 7 meter i den næsmeste fremtid er "udpræget dommedagsprofetisk". En sådan stigning ville tage århundreder.
Punkt nr. 2
Påstanden om at atoller i Stillehavet allerede er blevet evakueret er ikke understøttet af fakta.
Punkt nr. 3
Påstanden om at Golfstrømmen, der opvarmer Atlanten, kan "stoppe" er i direkte modstrid med det Internationale Panel for Klimaforandringer's (IPCC) vurdering af, at det er "meget usandsynligt".
Punkt nr. 4
Al Gore viser i filmen to grafer, der viser sammenhængen mellem CO2-niveauet og temperaturen i de seneste 650.000 år, og betegner dem som et eksakt match. Den påstand er også, ifølge dommer Burton, en overdrivelse.
Punkt nr. 5
Udtørringen af Chad-søen skyldes ifølge Al Gores film klimaforandringer. Men det er der ikke videnskabelig basis for, fastslog dommeren. "Udtørringen skyldes snarere andre faktorer som befolkningstilvækst, overgræsning og regionale klimavariationer.
Punkt nr. 6
At sneen på Kilimanjaro forsvinder pga. global opvarmning er heller ikke i overensstemmelse med videnskaben, fastslog dommer Burton.
Punkt nr. 7
Dommeren fandt heller intet bevis for, at isbjørne drukner i deres søgen efter frosne habitater, der er smeltet på grund af global opvarmning. De eneste druknede isbjørne, retten kunne finde, var fire stykker, der druknede under en storm.
Punkt nr. 8
Ligeledes fandt dommeren, at sammenkædningen mellem afblegning af koraller og global opvarmning ikke har hold i sandheden.
Punkt nr. 9
Dommeren fandt heller ikke, at der var videnskabelig basis for at påstå, at orkanen Katrina skyldes global opvarmning.
Vil du være venlig at fortælle mig på hvilket eller hvilke punkter SF er uenig med dommeren og hvorfor?
Det må da være en no-brainer.
mvh. Henrik
fredag den 2. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar